Arrangementer, som har været afholdt i 2018

Forår 2018

25.01.2018
Kulturformidler Taina Hvidlykke:
Finsk Historie, kunst og arkitektur

Den finskfødte Taina Hvidlykke er cand.comm fra Roskilde Universitetscenter i kombination med Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet. I mange år har hun arbejdet med fortællinger og billeder i forskellige sammenhænge indenfor nordiske medier og kultur, samt som tegner og visuel kunstner. Hun har stort fag-kendskab til den finske historie og på kulturområdet, som hun følger aktivt.

8.2.2018
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm:
Verden flytter sig

Andreas Kamm blev ansat i Dansk Flygtningehjælp i 1981. I 1998 blev han generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp hvilket han var frem til oktober 2017.

I løbet af de 19 år med Andreas Kamm ved roret gik Dansk Flygtningehjælp fra at være en økonomisk klemt organisation til en international anerkendt nødhjælpsorganisation med en omsætning på næsten 3 milliarder kr. i 2016.

Bagrunden for denne vækst er desværre trist, men vidner om at Dansk Flygtningehjælp i internationalt samarbejde er blevet vurderet som en pålidelig og effektiv samarbejdspartner i bestræbelserne på hjælpe nødlidende over hele kloden.

I 2016 stod Andreas Kamm i spidsen for 7000 ansatte i flere end 40 lande og et endnu større antal frivillige.