”Søstre”
Lørdag den 9.11.19 fik Folkeuniversitetets gæster udvidet horisonten ved at blive præsenteret
for japansk filmkunst i form af Hirukazu Kore-edas film ”Søstre”.
Ole Wøide, tidligere lektor i dansk og filosofi, havde påtaget sig opgaven med at udvide de fremmødtes forestillinger om familiebegrebet.
I modsætning til tidens tendens med høj fart, dramatik og et handlingsmættet plot, ville Kore-edas film bringe os ned i tempo og lade os
dvæle ved øjeblikket, der giver plads til, at mennesker kan mødes.
Et af filmens store spørgsmål gik på, hvad der gør os til en familie. Er det blodets bånd, eller vore handlinger mod og for hinanden med henblik på at få skabt en fælles forståelsesramme?
Nogle af filmens virkemidler for at illustrere dette var, at den var opbygget
lige som korte, enkeltstående sekvenser eller brikker i et puslespil, der hen ad vejen ender med at føje sig perfekt sammen til en helhed.
De røde tråde, der samlede brikkerne, betjente sig langt hen ad vejen af en stor kropslighed og sanselighed, der blev tydelig især ved genkendelsen af bestemte steder
og forskellige madretter.
Når minder på denne
måder vækkes til live, kan de virke ganske overrumplende, fordi de kommer uforberedte og gennemtrænger erindringens mange lag, uden nødvendigvis at tage hensyn til et kronologisk, lineært tidsbegreb.
At spor er efterladt tid, så vi især gennem de mange billeder af jernbanespor,
der kunne føre søstrene både mod og fra hinanden. Mens især flere generationers blommebrændevin siden blev et karakteristisk billede på lagret og hengemt erindring.