De svære valg: Prioritering i sundhedsvæsenet

v/ cand.theol, Ph.D. lektor i bioetik ved Kbh.Uni. Mickey Gjerris

Den økonomiske situation stiller krav til anvendelsen af samfundets fælles midler. Samtidig vokser udgifterne til sundhedsvæsenet. Nye dyre behandlingstyper, stigende forventninger hos borgerne og voksende udgifter til at håndtere ”livsstilssygdomme” forårsaget af fedme, rygning og stress presser budgetterne. Bunken med problemer, som vi gerne vil have løst inden for rammerne af sundhedsvæsenet vokser – men bunken af penge til at gøre det med, vokser ikke i samme takt. Prioriteringsdiskussionen handler om mange ting. Ingen er i tvivl om, at det er en lægefaglig og en økonomisk diskussion. Men det er mindst lige så meget en diskussion om, hvilke værdier, der skal guide de mange valg, der skal træffes – og hvordan de valg bør træffes. Prioriteringsdiskussionen er med andre ord også en etisk diskussion.

 Tid: Torsdag den 3/10 kl. 19-21

 Sted: Byrådssalen, Torvegade, Løgstør

 Pris: Kr. 90

 

Mickey Gjerris

Mickey Gjerris er lektor i bioetik. Han forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen, herunder særligt klimaforandringerne, bioteknologi anvendt på dyr og planter, nanoteknologi mm. Derudover arbejder han med spørgsmål som natursyn, miljøetik, dyre-etik og mere eksistentielle spørgsmål omkring forskellige forståelser af "det gode liv" og meningen med livet, universet og alt det der.

Referat af Berit Byg:

3.10.19: ”De svære valg – prioriteringer i sundhedsvæsnet” ved Mickey Gjerris.

Som teolog og bioetiker indledte Gjerris sit foredrag med at føre de fremmødte ind i grundprincipperne for etisk tænkning.

Et af eksemplerne, han brugte til dette, var den kendte danske teolog K.E. Løgstrup og hans ”Etiske Fordring”, der handler om magt. En magt der stiller store krav til den, der besidder den.

Således vil den etiske handling kræve både klarsyn, værktøjer og muligheder samt vilje og mod hos den, der skal udføre den.

I sundhedsvæsnet er det meget komplekst, og prioriteringerne her vil meget ofte være forbundet med en magtrelation.

Blandt andet kan det indebære effektiviseringer, så man får råd til mere for de samme penge. Et andet eksempel kunne være opprioriteringer af bestemte områder, som vi kender det fra eksempelvis kræft- og hjertepakker. Dette kan gøres ved enten at finde nogen penge, som ingen vil savne eller tage dem fra et andet område i sundhedsvæsnet. Typisk vil det være ”overflødige” behandlinger (hvad det så end også måtte være), livsstilsygdomme hvor folk jo også ”bare kan tage sig sammen” eller dyr sygehusmedicin. Sidstnævnte særligt hvis det ikke holder folk i live.

Magten er et grundvilkår ved tilværelsen, hvor vi som borgere må sikre os, at dem, der har den (:politikerne) forvalter den til vores alles bedste.

Det være sig gennem demokratisk deltagelse, råd og organisationer i lighed med det engelske ”National Institute for Health Research”. Her sidder borgere og eksperter i et fælles råd, der ikke kun er rådgivende men rent faktisk har politisk beføjelse og derfor ikke kan sammenlignes direkte med vores danske Medicinråd.